Osaka 8. april 1991

Kære alle sammen

Tiden er nu ved at løbe ud for mit ophold i Japan. I disse dage forbereder jeg en række foredrag, jeg skal holde i den nærmeste fremtid.

I denne uge skal jeg holde foredrag for 600 nyansatte i Asahi Juken, - firmaet ekspanderer kraftigt og vil åbenbart sikre sig den fornødne arbejdskraft før der om nogle år bliver mangel herpå.

I næste uge igen skal jeg holde 4 foredrag, og jeg slutter af med foredrag i Tokyo d. 24/4.

Sidstnævnte foredrag bliver med 300 deltagere og har nogenlunde samme karakter, som det i Osaka i februar. Denne gang blir' jeg dog alene om at repræsentere Danmark. Foruden mig skal en japansk kritiker tale samt en professor fra Tokyo Universitet.

Toshiaki Muraki skal være min tolk ved Tokyo-foredraget, så denne gang kan jeg tale på dansk. Det giver lidt større muligheder for at kunne indlægge nogle mere spontane indslag.

Nada-san, som i lørdags mødtes med Toshiaki på et hotel i Osaka, sagde til mig bagefter: Han er nok kommunist!

og så så Nada-san bebrejdende på mig, - kommunister er nok ikke hans livret.

 

Toshiaki har inviteret mig på besøg hos sine forældre, som bor i Kyoto (byen med guldpagode og sho-gun palads).

De skulle efter sigende bo på gammeldags japansk maner. Jeg skal overnatte, så jeg får så prøvet at overnatte på tatamimåtte.

Jeg spekulerer på, om Toshiaki. mon stadig er aktiv baptist, ligesom han var, da han studerede i Odense? Han virker ikke sådan, forekommer det mig.

I går søndag havde jeg lejlighed til at slappe af for mig selv, - jeg var nødt til at sove lidt længere, idet jeg havde gjort byen ed Nada-san aftenen i forvejen. Denne gang var vi ude på egen hånd, minus tolk, minus chauffør.

Det gik nu meget godt med at tale sammen på engelsk, senere på aftenen var det blevet et aldeles ligegyldigt med tolk eller ej, - dog smed. Nada-san denne gang først tænderne, efter at vi havde sat os ind i taxaen.

 

Forinden havde vi nydt en dejlig sushi-middag. Sushi er rå fisk, serveret sammen med en lille klump ris. Jeg er ved at blive hooket på denne delikatesse. Jeg vælger som regel rå tun, det har en dejlig rød farve og smager himmelsk. Jeg fik også ål.

Nada-san og jeg var endvidere på natklub, det sidste sted var der piano-jazz med sang. Det var heller ikke dårligt.

Desværre kunne jeg ikke koncentrere mig om musikken, idet Nada-san var ved at udrede buddhismens subtiliteter, medens han nu og da løsnede gebisset med tungen: det virker fortfarende distraherende, man sidder hele tiden og spekulerer på om det næste blir', at han tager hele herligheden ud, som han plejer.

Men altså: søndag sov jeg længe.

Vi er i afslutningen af "ugen, hvor kirsebærtræerne blomstrer”.

Jeg havde derfor besluttet at foretage en udflugt til en park i Osaka. Der var ganske rigtigt kirsebærtræer og rundt regnet en milliard mennesker til at nyde dem.

Det er den helt store dille og svarer vel til pinsefrokost i Danmark. Folk har tæpper med, grill, proviant, øl i kasser samt et musikanlæg, som forsynes med strøm fra en lille benzinmotor. Så ved hvert selskab står der også en lille motor og oser.

Musikanlæg: snarere et såkaldt karaokeanlæg. Karaoke er meget populært i Japan- Det går ud på, at deltagerne til musikledsagelse skal synge døgnets slagere, på skift. Der er ligefrem såkaldte karaoke-barer, hvor fork kan optræde.

 

Det var spændende at se på, men kirsebærtræerne drukner lidt i al hurlumhejet.

Det er sidste uge for kirsebærtræernes blomstring og folk samles i parkerne for at more sig. Her har en gruppe slået sig ned i et hjørne ved voldgraven, der omgiver Osaka Castle.

Kirsebærtræernes blomstring er yndefuld og har en særlig religiøs betydning, der er knyttet til nationens guddommelige tilblivelse.

Folk stimler sammen i parkerne og har tæpper og mad med samt - naturligvis - øl i stride strømme.

Musikanlæggene drives af små benzinmotorer, som larmer med, når folk synger.

Dette blir' nok det sidste fællesbrev, jeg sender. Efterhånden må der også have været en del gentagelser.

Jeg kommer nok til at savne landet, - jeg samler souvenirs og har mest lyst til at tage alt med hjem.

 

Jeg sender jer alle mine kærligste hilsener

Max