Som underviser og foredragsholder taler jeg helst uden manuskript, selvom jeg som oftest har det med i tasken. Jeg benytter mig af det retoriske fif at se deltagerne i øjnene. På billedet har jeg uniformen på: hvid skjorte, sorte jeans. Foto: 2002/2003

Jeg blev ansat som lektor på Letlands Kulturakademi (LKA) den 1. september 2003 i afdelingen for nordiske sprog.

LKA er et forholdsvis nyt universitet, der blev etableret umiddelbart efter Letlands genvindelse af selvstændigheden i 1991. Det er et lille universitet med kun ca. 700 studerende, og, som det fremgår af navnet, var der fra begyndelsen fokus på KULTUR i alle mulige, ’frække’ afskygninger, som var utilladelige under sovjetregimet. Akademiets grundlægger, nu afdøde rektor Peteris Lakis, havde en eksperimenterende tilgang til tingene og gav store frihedsgrader til undervisningskræfterne, - måske, set i tilbageblikket, lidt for store frihedsgrader. I hvert fald er der i de senere år sket en betydelig opstramning af studieordningerne efter Letlands tilslutning til EU. LKA har været igennem en akkrediteringsproces, således at standarderne er bragt på lige fod med (og derved sammenlignelige med) andre europæiske universiteter. Lykkeligvis har LKA dog fastholdt 4-årige bacheloruddannelser, i modsætning til den almindelige tendens, hvorefter 4-årige uddannelser nedskrives til 3-årige.

 

LKA tilbyder bachelor- og magisteruddannelser inden for en række fag, som ikke skal omtales nærmere her (f.eks. teatervidenskab, filmvidenskab, kultursociologi). I denne sammenhæng beskrives alene sprog&kultur-studierne, naturligvis med særligt henblik på dansk. Bemærk formuleringen ’sprog OG kultur’, idet sprogstudierne på LKA formentlig er kendetegnet ved at have foretaget en vis nedprioritering af den filologiske tilgang til fordel for en grundigere gennemgang af kulturaspektet, - sammenlignet med andre danskstudier uden for Danmark.

På LKA udbydes for tiden sprog&kulturstudier i: engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, polsk, norsk, svensk, (finsk) og dansk.

Sprog- og kulturstudierne er med nogle få undtagelser ens opbygget. En undtagelse er de tre nordiske sprog, norsk, svensk og dansk. Har man valgt et af disse sprog, får man i tilgift et semesters undervisning i hvert af de to nabosprog.

 

På sprog-og kulturstudierne kan man efter 4 års studier erhverve en bachelorgrad.

Bachelorstudiet indeholder en basisdel og en specialiseringsdel. Basisdelen er obligatorisk for alle sprog&kulturstudier og afvikles sideløbende med specialiseringsdelen i alle fire studieår. Specialiseringsdelen, her dansk sprog&kultur, indeholder mere end 1000 lektioner, fordelt på otte semestre.

 

Fra venstre, forreste række: Agnese T, Eva, Zane, Kristine, Laura, Linda S, Agnese B. Bagerste række, fra venstre: Luize, Ance, Elina, Mara og Linda K.

Dimission juni 2009

Her følger en nærmere beskrivelse af studiets opbygning, som jeg skrev til tidsskriftet 'Fokus'.

Danskundervisning i Letland

                      - et 4-årigt bachelorstudium på Letlands Kulturakademi.

 

Af lektor Max Suhr Olesen, Riga

 

Da Letland i 1991 efter 50 års indlemmelse i Sovjetimperiet genvandt sin selvstændighed som statsdannelse, indledtes en omfattende forandring af landets undervisningssystem, som nu skulle bringes på omgangshøjde med europæiske standarder. Det gælder ikke mindst sprogundervisningen. Hvor russisk tidligere var påtvunget som obligatorisk, første fremmedsprog, blev engelsk nu opgraderet til det altdominerende, fremmede hovedsprog. Af andre fremmedsprog har især skandinaviske sprog haft en forbavsende stærk appel til unge mennesker. Det gælder også dansk, som denne artikel handler om.

 

Oversigt over danskundervisningen i Letland.

 

Cirka en tredjedel af befolkningen (godt 800.000) bor i Riga, og det er også her, der kontinuerligt tilbydes undervisning i dansk i gymnasiet, på aftenskole og på universitetet.

Nordisk Gymnasium (Ziemel Valstu Gimnazija), Riga, har i årevis tilbudt dansk (og norsk og svensk) som tilvalgsfag. Der undervises i dansk i alle tre gymnasieår med 5 lektioner om ugen, afsluttende med skriftlig og mundtlig studentereksamen i dansk.

Holdstørrelserne på Nordisk Gymnasium veksler, men der er typisk 20 gymnasielever på danskholdene.

Også andre gymnasier i provinsen tilbyder lejlighedsvis dansk, - hvis man da er så heldig at have ansat en gymnasielærer med kvalifikationer i faget.

 

Dansk udbydes også som aftenskolefag. Center for Nordiske Sprog ( www.nordistika.lv ) er en selvejende institution, knyttet til universitetet Letlands Kulturakademi. Ud over kulturelle arrangementer tilbyder Center for Nordiske Sprog aftenundervisning i alle nordiske sprog. I dansk tilbydes undervisning på fire niveauer, fra begynderundervisning til ’meget øvet’. Undervisningen søges af voksne, yngre som ældre, som oftest i forbindelse med et forestående ophold i Danmark. Inden for de seneste år har Center for Nordiske Sprog endvidere tilbudt virksomhedsintern sprogundervisning for danske (og andre skandinaviske) virksomheder, der har etableret sig med datterselskaber i Letland. Sådanne virksomheder ansætter personale, hvis danskkundskaber løbende skal opgraderes, så de kan indgå i samarbejdsrelationer med deres danske kolleger i moderfirmaet. Sprogundervisning i forbindelse med udlicitering af opgaver fra et dansk moderselskab er et nyere fænomen, som må antages at komme til at spille en stadig større rolle i de kommende år.

 

Endelig udbydes dansk som studiefag på to lettiske universiteter, nemlig Letlands Universitet og Letlands Kulturakademi. På Letlands Universitet kan man studere dansk på et 3-årigt bachelorstudium. Studieordningen på Letlands Universitet er for tiden under omstrukturering.

På Letlands Kulturakademi (herefter LKA) tilbydes en 4-årig bacheloruddannelse i dansk sprog og kultur. I denne sammenhæng gives en fyldig omtale af studietilrettelæggelsen på Letlands Kulturakademi (LKA), hvor artiklens forfatter er ansat som lektor.

 

Præsentation af Letlands Kulturakademi (LKA).

 

LKA er et forholdsvis nyt universitet, der blev etableret umiddelbart efter Letlands genvindelse af selvstændigheden i 1991. Det er et lille universitet med kun ca. 700 studerende, og, som det fremgår af navnet, var der fra begyndelsen fokus på KULTUR i alle mulige, ’frække’ afskygninger, som var utilladelige under sovjetregimet. Akademiets grundlægger, nu afdøde rektor Peteris Lakis, havde en eksperimenterende tilgang til tingene og gav store frihedsgrader til undervisningskræfterne, - måske, set i tilbageblikket, lidt for store frihedsgrader. I hvert fald er der i de senere år sket en betydelig opstramning af studieordningerne efter Letlands tilslutning til EU. LKA har været igennem en akkrediteringsproces, således at standarderne er bragt på lige fod med (og derved sammenlignelige med) andre europæiske universiteter. Lykkeligvis har LKA dog fastholdt 4-årige bacheloruddannelser, i modsætning til den almindelige tendens, hvorefter 4-årige uddannelser nedskrives til 3-årige.

 

LKA tilbyder bachelor- og magisteruddannelser inden for en række fag, som ikke skal omtales nærmere her (f.eks. teatervidenskab, filmvidenskab, kultursociologi). I denne sammenhæng beskrives alene sprog&kultur-studierne, naturligvis med særligt henblik på dansk. Bemærk formuleringen ’sprog OG kultur’, idet sprogstudierne på LKA formentlig er kendetegnet ved at have foretaget en vis nedprioritering af den filologiske tilgang til fordel for en grundigere gennemgang af kulturaspektet, - sammenlignet med andre danskstudier uden for Danmark.

 

I næste afsnit bringes der af hensyn til særligt interesserede en forholdsvis detaljeret gennemgang af studietilrettelæggelsen. Ved en hurtig gennemlæsning af artiklen kan man med fordel springe dette afsnit over, idet man dog ved en hurtig skimning bedes bemærke den særlige vægt, der er lagt på den bredt dannelsesmæssige tilgang til studiet.

 

 

Generel information om danskstudiets tilrettelæggelse på LKA.

 

På LKA udbydes for tiden sprog&kulturstudier i: engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, polsk, norsk, svensk, (finsk) og dansk.

Sprog- og kulturstudierne er med nogle få undtagelser ens opbygget. En undtagelse er dog de tre nordiske sprog, norsk, svensk og dansk. Har man valgt et af disse sprog får man i tilgift et semesters undervisning i hvert af de to nabosprog.

 

På sprog-og kulturstudierne kan man, som tidligere nævnt, efter 4 års studier erhverve en bachelorgrad.

Bachelorstudiet indeholder en basisdel og en specialiseringsdel. Basisdelen er obligatorisk for alle sprog&kulturstudier og afvikles sideløbende med specialiseringsdelen i alle fire studieår.

I det følgende er opbygningen af studiet beskrevet med udgangspunkt i dansk sprog&kultur.

En lektion varer 90 minutter.

 

 

Basisdelen

 

 

Indføring i kulturteori (32 lektioner)

Filosofihistorie (128 lektioner)

Semiotik (64 lektioner)

Vestlig filosofi (32 lektioner)

Verdens Kunsthistorie (128 lektioner)

Vesteuropæiske kunstretninger i det 20. årh. (32 lektioner)

Oldtidens litteratur (32 lektioner)

Verdens Litteraturhistorie (160 lektioner)

Verdens Musikhistorie (48 lektioner)

Lettisk Litteraturhistorie (64 lektioner)

Elementær Sprogkultur (48 lektioner)

Litteraturteori (32 lektioner)

Letlands Historie; kilder og ’historiografi’ (48 lektioner)

Obligatorisk andet fremmedsprog (almindeligvis engelsk) (256 lektioner

Lettisk kunsthistorie (32 lektioner)

Latin (64 lektioner)

Psykoanalyse og Kultur (32 lektioner)

Elementær økonomi (32 lektioner)

Indføring i kulturledelse (management) (32 lektioner)

 

 

Specialiseringsdelen.

 

 

 

Indføring i studieretningen Nordisk/Lettisk (32. lektioner)

Dansk geografi og samfundslære (32 lektioner)

Dansk Litteraturhistorie (64 lektioner)

Dansk Historie (64 lektioner)

Dansk Kulturhistorie (32 lektioner

Dansk-Lettiske kulturforbindelser (32 lektioner)

Integreret Dansk (448 lektioner)

Dansk Sproghistorie (32 lektioner)

Dansk Sprog; tekstinterpretation (96 lektioner)

Dansk Forretningssprog (32 lektioner)

Tolkning og Oversættelse; dansk-lettisk og lettisk-dansk (128 lektioner)

Norsk sprog og kultur (32 lektioner)

Svensk sprog og kultur (32 lektioner)

Akademisk skrivning (32 lektioner)

 

 

 

 

 

Kommentar til specialiseringsdelen.

Den systematiske, teoretiske og praktiske sprogindlæring finder sted i faget ’integreret dansk’. Der gives meget grundig indføring i teoretisk grammatik, herunder sætningsanalyse og ordstillingslære. Grammatikundervisningen modtages i begyndelsen med betydelig modvilje af de studerende, som påpeger, at de i løbet af deres skoletid har fået mere end nok af den slags. Imidlertid er modersmålet lettisk (syntetisk sprog) væsentligt anderledes opbygget end dansk (analytisk sprog), og al erfaring viser, at de studerende ikke kan tilegne sig et pænt og flydende dansk med korrekt ordstilling uden en solid kombination af teoretiske og praktiske sprogøvelser.

 

I kortere undervisningsforløb (f.eks. dansk på aftenskole) skal man af pædagogiske grunde næppe besvære deltagerne med ’sætningsskemaer’, hvorimod det må være uomgængeligt i universitetsuddannelser. Den forventelige uvilje mod grammatikken skal ikke få underviseren til at ryste på hånden. Erfaringen viser, at når en vis pine er gennemstået af de studerende, afløses uviljen meget ofte af en professionel stolthed over at være nået frem til en dybere forståelse af, hvordan dansk fungerer som sprog.

 

At sprogfaget dansk kaldes ’integreret’ skyldes ambitionen, at sprogindlæringen skal gå hånd i hånd med meningsfulde undervisningstemaer inden for litteratur, historie, samfundslære o.s.v.

 

 

Opgaveskrivning.

 

 

På danskstudiet skal de studerende i alle 7 semestre skrive essays på dansk, - naturligvis i stigende sværhedsgrad. I alt ca. 50 essays, i alt omfattende ca 150 A4 sider.

 

Hertil kommer et større, ligeledes obligatorisk arbejde på 20 A4 sider, skrevet på dansk og almindeligvis ’litteraturhistorisk” (5. semester)

 

 

Eksamensordninger.

Eksamener og prøver er et særligt kapitel på Kulturakademiet. Ved afslutning af hvert eneste semester afholdes (normalt) skriftlig eksamen i alle semesterfag. Imidlertid sætter den lettiske universitetslovgivning loft for, hvor mange eksamener, et universitet må besvære de studerende (og deres lektorer) med pr. semester.

Antallet af eksamener pr. semester er altså formelt begrænset. Imidlertid vil Kulturakademiet ikke opgive ideen om eksamen i alle fag ved hvert enkelt semesters afslutning. Det er der to grunde til, den ene grund er åbenlys, den anden underforstået.

 

Den ene (åbenlyse) grund er (udover de almindelige grunde til at afholde eksamen), at de studerende indbyrdes konkurrerer om de gratis studiepladser, der er til rådighed. De gratis studiepladser fordeles efter hvert studieår og på baggrund af opnået karaktergennemsnit i studieårets to semestre.

 

Den anden (underforståede) grund er, at eksamen er et velkendt og velafprøvet disciplineringsmiddel. Denne ’underforståede’ grund hviler på et ræssonnement, som er motiveret af følgende iagttagelser:

 

Der er tre eksamenstyper:

 

Eksamen:

Almindelige skriftlige eksamener. Eksamener er altså formelt begrænset i antal pr semester.(Universitetsloven)

 

Differentieret bestået/ikke-bestået:

I stedet for ’eksamen’ har man opfundet begrebet ’Differentieret bestået/ikke bestået’. Det ’differentierede’ består i, at der gives karakter i disse fag, og at karaktererne tæller med i beregningen af gratis studiepladser. ’Differentieret bestået’ er altså en eufemisme for ’eksamen’

 

Bestået/ikke-bestået.

Nogle fag afsluttes efter semesteret med prædikatet ’bestået/ikke-bestået’, især når et fag afvikles over to semestre. Efter første semester anvendes prædikaterne ’Differentieret bestået/ikke-bestået’ eller bare ’bestået/ikke bestået’. Efter andet semester er der da ’rigtig’ eksamen.

 

Prøveordninger i hvert semester.

Foruden eksamener, som afholdes efter semesterets afslutning (som oven for beskrevet), er underviseren forpligtet til i alle studiefag at afholde to prøver med karakterer i løbet af hvert semester.

 

Bacheloreksamen i dansk.

 

Bacheloreksamen i dansk afholdes efter 7. semester. Bacheloreksamen i dansk indledes med en skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamen, hvor den studerende principielt eksamineres i alle dansk-relaterede fag, uagtet at der har været afholdt eksamener undervejs i studiet. Ved begge eksamener medvirker eksterne censorer.

 

Afsluttende bacheloreksamen

afholdes efter 8. og sidste semester i de lettisk-relaterede fag. Denne eksamen er både skriftlig og mundtlig. Afsluttende bacheloreksamen afsluttes med mundtligt forsvar af en (lettisk) bacheloropgave. Der medvirker eksterne censorer.

 

 

ECTS omfang

 

Siden Letlands indtræden i den Europæiske Union (2004) har Letlands Kulturakademi på foranledning af Videnskabsministeriet i Letland som nævnt været travlt beskæftiget med at bringe Akademiets studieordninger i overensstemmelse med europæiske standarder inden for universitetsområdet. Med andre ord har Akademiet arbejdet med at blive ’akkrediteret’.

Akkrediteringsprocessen er formelt afsluttet, Akademiet er ’godkendt’.

 

Bachelorstudierne inden for Fremmedsprogsinstituttets område (altså også dansk sprog-og kultur) er beregnet til:

 

                      240 ECTS

 

hvilket vist er 40 ECTS mere end ’normalt’. Årsagen er, at bachelorstudier ved Kulturakademiet er 4-årige, mod normalt 3-årige i resten af Europa.

 

Hvem er de danskstuderende?

 

LKA optager efter ansøgning (samt mundtlig og skriftlig prøve) danskstuderende hvert fjerde år. Danskstudiet er til undertegnedes vedvarende forbløffelse ganske populært. Ved sidste optag af studerende var der 59 ansøgere til 16 studiepladser, kun overgået af det nyoprettede ’italiensk’, som havde ikke mindre end 120 ansøgere til 16 pladser. (Tysk havde kun 24 ansøgere til 16 pladser). Sprog- og kulturstudierne er deciderede pigefag, - mandtlige studerende er et særsyn.

Ved studieoptag er de studerende 18-19 år. Almindeligvis har de studerende ikke forkundskaber i dansk, hvilket der ej heller stilles krav om fra Akademiets side. Af de 16 studerende på det nuværende hold havde to studerende taget studentereksamen med dansk fra Nordisk Gymnasium i Riga (omtalt ovenfor). En enkelt havde været på dansk højskole, ligesom een havde været på ungdomsskole.

Forkundskaber i dansk inden studiestart er ikke ubetinget en fordel. Det går meget ofte sådan, at studerende med forkundskaber fra ophold i Danmark overvurderer deres eget dansk (lidt frækt formuleret: ’de taler flydende forkert’, men jo dog trods alt flydende i sammenligning med studerende, der er uden forkundskaber). De tager derfor for let på den indledende undervisning og må derfor ofte efter nogle måneders undervisning sande, at de er blevet overhalet af studiekammerater, der startede fra et nulpunkt.

Det er svært at danne sig et tydeligt billede af den enkeltes begrundelse for at vælge et lille sprog som dansk. Det forekommer indlysende, at nogle studerende vælger et konkret sprog, fordi man jo i tidens ånd skal studere et eller andet. De mindre sprog påkalder sig måske interesse, fordi engelsk nu studeres og beherskes af så mange, at man derfor kan se en vis fornuft i at kvalificere sig i et nichefag som dansk?

 

Hvad kan dansk bruges til?

 

Der foreligger ikke nogen (videnskabelig) undersøgelse af, hvad studerende med afgangseksamen i dansk bruger deres dansk til. De studerende har under deres studier bange anelser med hensyn til den fremtidige anvendelighed, og for nogles vedkommende forbliver dansk da også en parentes i deres liv. Imidlertid – og her bygges på egne iagttagelser – viser det sig, at mange (mere end halvdelen) rent faktisk anvender dansk i en professionel sammenhæng ved ansættelse i danske virksomheder i Danmark eller ved ansættelse i danske virksomheder i Letland. Hvad angår sidstnævnte – danske virksomheder i Letland – har der i de allerseneste år, som tidligere nævnt, fundet en interessant udvikling sted, idet danske modervirksomheder udliciterer opgaver til dansk/lettiske virksomheder i Letland, hvor visse kunderelaterede opgaver løses af danskkyndige i Letland. Eksempelvis pengeinstitutter, som får låneansøgninger administrativt behandlet af danskkyndige i Letland. (Parallelt hermed: et svensk taxifirma har uddelegeret telefonbestilling af taxier til svenskkyndige, ansat i et svensk/lettisk datterselskab). Udliciteringer af denne art må antages at komme til at spille en endnu større rolle i fremtiden.

Andre studerende med afgangseksamen i dansk beskæftiger sig professionelt med oversættelse og tolkning. En del inden for den EU-systemet, andre med oversættelse af dansk skønlitteratur, oversættelse af faglige tekster, turisme og andet.

Andre danskkyndige letter bosætter sig i Danmark og får ansættelse i danske eksportvirksomheder. Ud over at kunne begå sig på dansk behersker mange letter stadig russisk ved siden af engelsk samt – naturligvis - deres modersmål.

 

Danske lærebøger og støtte til danskundervisningen.

 

Udbuddet af danske lærebøger er relativt beskedent sammenlignet med engelsk, hvortil der øjensynligt er udviklet lærebøger til alle niveauer, rækkende fra begynderundervisning i skole og gymnasium til umiversitetsstudier.

 

Ud over begynderlærebøger i dansk foreligger der et (beskedent) antal lærebøger for øvede. Disse lærebøger – ingen nævnt, ingen specifikt hængt ud – synes dog at være udviklet til fremmedsprogsundervisning i dansk for indvandrere i Danmark. Ikke bare indvandrere i Danmark, men for indvandrere, som formodes at være meget fremmede over for vestlig kultur (muslimer og den slags). Det er ikke til at se bort fra, at disse lærebøger, skønt velmenende, er massivt overpædagogiske og sukkersødt overtolerante (du hedder Hassan, men er god nok alligevel). Lærebøgerne er ikke uanvendelige, men dog pinagtigt påfaldende i et europæisk land som Letland.

 

I den praktiske undervisning i Letland må underviseren derfor påtage sig et stort arbejde med at udvikle relevant studiemateriale, indtil danskkundskaberne er så solide, at der kan anvendes ikke-pædagogisk materiale på dansk.

 

Letlands Kulturakademi modtager et årligt støttebeløb til bogindkøb fra Videnskabsministeriet i Danmark. Støttebeløbets betydning for et vellykket, akademisk danskstudium kan ikke overbetones. Letland er stadig et fattigt land, som ikke har råd til at foretage indkøb af udenlandske undervisningsmaterialer.