Osaka 27. februar 1991

Kære alle sammen

I dag er det onsdag d. 27/2. Siden torsdag i sidste uge har jeg haft travlt med seminarer og indvielse af ældreboligerne, Building J. Jeg modtog den danske delegation sammen med mine japanske kolleger i Osaka lufthavn. Der var modtagelse med to piger i kimono (pigerne var rekvireret i Asahi Jukens kontor), transport til hotellet i Rolls Royce (ministeren) og Cadillacs (os andre). Den danske delegation blev indkvarteret på Royal Hotel, hvor jeg også skulle bo under delegationens besøg.

Royal Hotel er et kæmpestort hotel med al mulig, tænkelig luksus. Under hotellet er der fashionable indkøbsforretninger, bl.a. med en Georg Jensen-forretning. Hotellet rummer et formidabelt anlæg på 28. etage med flere svømmebassiner og tropisk klima.

Royal Hotel, Osaka

Udsigt fra lobbyen, Royal Hotel, Osaka

Første aften fik vi en ’let’ anretning bestående af 5 retter og dertil særdeles velsmagende franske vine. Anretningen på tallerkenen er et kapitel for sig i udsøgt elegance.

Den danske delegation omfattede den nyudnævnte socialminister Else Winther Andersen, departementschef Johannes Due, ministersekretær Frode Svendsen samt kontorchef (socialministeriet) Anne Lind Madsen. Jeg kendte på forhånd kun Anne Lind Madsen personligt.

Else Winther Andersen er et sødt menneske, som til manges overraskelse – måske også hendes egen - er blevet udnævnt til minister.

Endvidere omfattede delegationen borgmester og frue samt kommunaldirektør fra Herlev.

Så var der direktøren fra Crone og Koch, som har forhandlet kontrakten mellem de danske parter og Asahi Juken på plads. Han mener vist, at japanere er mindre kompetente end europæere. Hmm.  Jeg har nu i nogle uger haft lejlighed til at studere sagerne indefra og er af den bestemte opfattelse, at mine japanske kolleger så langt fra er inkompetente.

Den danske delegation blev suppleret med handelsråd George Rasmussen og fru Lone fra den danske ambassade i Tokyo. De var meget tiltalende begge to.


Fredag d. d. 22/2 begyndte seminarerne, som fandt sted på Aminity Sakai Hotel. Der var to seminarer, både fredag og lørdag. Ministeren, Crone og Koch direktøren, Anne Lind Madsen og jeg skulle tale for ca. 250 deltagere pr. gang. Seminarerne blev optaget til japanske fjernsynsselskaber. Selv havde jeg den glæde, at mit foredrag faldt i god jord. Jeg har fået fine evalueringer og er blevet spurgt, om jeg vil holde gæsteforelæsning på to universiteter.

 

Foredragsholdere: fra venstre socialminister Else Winther Andersen, kontorchef i socialstyrelsen Anne Lind Madsen, direktør i Chrone&Koch Bjarne L. Rasmussen, ego

Interview med japansk avis. På min højre side tolken Shigeo Taguchi samt 'sikkerhedschef' i Asahi Juken, Yamamoto

Selve seminarerne blev naturligt nok udnyttet af Asahi Juken, beklageligvis også særdeles groft udnyttet. Det er en længere historie, - men socialminister Else Winther Andersen blev sur (hurra) og skældte ud på embedsmændene, som holdt ’Yes-minister’- møder til langt ud på natten. Heldigvis havde jeg min ryg fri, for jeg havde i mine rapporter til ministeriet advaret om, at vi et dette projekt bevægede os på kanten af, hvad et dansk ministerium kunne lægge navn til. Så meget havde jeg da nået at finde ud af i den korte tid i Japan.

 

Fredag og lørdag aften var der festmiddage med en overdådighed, som kun kan betegnes som fyrstelig. Under middagene var der underholdning med harpespil og kammermusik.

Else Winther Andersen holder tale på festaftenen. På hendes højre side ses Asahi Jukens president Matsumoto og dernæst ministersekretær Frode Svendsen. På Elses venstre side danskeren Søren Krogh, som er Matsumotos betroede medarbejder vedr. internationale relationer. Yderst til højre i billedet departementschef Johannes Due

Søndag var udflugtsdag. Den danske delegation blev i bus kørt til Kyoto, som ligger en times kørsel fra Osaka. Kyoto er tidligere hovedstad for Japan, -hér residerede kejseren i en længere periode i Japans historie. I en anden periode havde shogunatet sit hovedsæde her.

Kyoto er den by i Japan, der har den største koncentration af seværdigheder. Kyoto rummer ca. 1600 templer, heriblandt nogle store, meget velkendte.

Den berømte Golden Pagoda i Kyoto

Indgangen til shogunatets palads, Nijo Castle, Kyoto

Jeg var især optaget af et tempel, beliggende på en bjergside med pragtfuld udsigt over Kyoto-området. Vi fik glimrende forklaring til alt af en meget dygtig engelsktalende guide.

Turens højdepunkt var et besøg i shogunens palads. Paladset står den dag i dag om den stod, da den sidste sho-gun opgav sit embede for et par hundrede år siden.

Sho-gun var en forsigtig mand. Gulvene på gangene var konstrueret således, at de gav en svag hvislelyd fra sig, når man gik derpå. Derved kunne sho-gunen blive advaret mod eventuelle attentatforsøg fra sin egen stab. Dette palads var en fantastisk oplevelse.

Forbindelsesleddet mellem den danske delegation og Asahi Juken var tolken Shigeo Taguchi, som er japaner og bosat i Danmark gennem 16 år. Han blev en nøglefigur i de forretningsmæssige forhandlinger mellem de danske parter og Asahi Juken. Der er meget mummespil i sådanne forhandlinger. Tolken bliver så en slags mellemmand, en go-between, som skal bløde situationen op, hvis det hele truer med at gå i hårdknude.

 

Jeg har gennem tolken ladet Asahi Juken forstå, at jeg ikke ønsker at forlænge mit ophold i Japan, med mindre der kommer mere spændende arbejdsopgaver på bordet. Tolken har på den anden side over for mig ladet sive, at Asahi Juken ønsker at beholde mig et år.

Nu må vi se tid. Ting tager tid, også i Japan.

 

Jeg føler klart, at jeg har fået mere status i Asahi Juken inden for de sidste 8-10 dage. Jeg mærker det på så mange ting. ’Pludselig’ får jeg opmærksomhed fra en, der står firmates præsident nær. ’Pludselig’ er jeg med til møder, hvor jeg normalt ikke deltager osv.

Asahi Juken er et stort foretagende. Omsætningen skulle oevrstige A.P. Møllers en 3-4 gange. Asahi Jukens præsident og vicepræsident ligner et par mafiosi, og er det måske også.

 

Under alle omstændigheder eksisterer der et slags broderskab mellem højtstående forretningsmænd, hvis firmaer er forbundet i netværk, og som har en fælles interesse i at hjælpe hinanden, også når det drejer sig om at bevæge sig på kanten af lovgivningen.

Kendetegnet for de mere problematiske broderskaber er, at dets højtstående medlemmer får det yderste led på venstre hånds lillefinger kappet af. Og! Og! Asahi Jukens præsident mangler netop dette yderste led på sin nuttede lillefinger. Så… måske?

 

Jeg glæder mig nu til foråret og er ikke spor misundelig på jer i Dk, der har kunnet ’nyde’ snevejr og kuldegrader. De første buske er begyndt at springe ud, men det bliver først for alvor forår, når kirsebærtræerne blomstrer.

Jeg vil slutte for denne gang og siger tak for alle de breve, jeg har modtaget i min udlændighed.

Mange hilsener

Max

Sammen med tolken Shigeo Taguchi, som senere blev en god ven.