Min Farmors hus.

 

Indholdsfortegnelse.

 

Punkt 1. Farmors hus. En introduktion.

 

**********************************************************************

 

 

 

Fra venstre: Hanne (Suhr Olesen), min far, farmor, Max og min mor. Billedet må være fra 1949. Jeg er født november 1948, og på billedet er jeg vel knap et år. Hanne er min fars niece, idet hun er datter af min fars ældste bror, Niels Suhr Olesen, som var født i 1906. Far er født i 1926 og må være omtrent jævnaldrende med niecen, Hanne.

Min farmors hus. Introduktion.

 

Min farmors hus var ikke bare et hus, men en slags institution i familiens liv. Huset som hus var en bungalow, beliggende Dankvart Dreyersvej 26 i Odense. Huset, som ikke længere er i familiens eje, ligger der endnu og ligner sig selv, som det så ud i gamle dage.

I virkeligheden var det farmor selv, der var institutionen i familiens liv.

Farmor havde husets køkken, en kombineret spisestue og soveværelse, samt en dagligstue, for sig selv. Husets førstesal var altid beboet af et eller andet familiemedlem, ligesom det var tilfældet med en kælderlejlighed.

 

Min far boede der, min faster boede der og måske andre af farmors egne børn. Men så er der alle min kusiner og fætre, hvoraf mange også har boet der. Farmor var ikke småligt anlagt, hverken i moralsk henseende, eller når det kom til at give en økonomisk håndsrækning.

 

Familiens unge kunne flytte ind hos farmor og leve på polsk, alt det de lystede. Det var ikke særlig almindeligt i de år, og ’de år’ varede til farmors død i 1970. Min kusine, Jytte, var vist den sidste, der boede på polsk hos farmor.

 

De unge kunne te sig på polsk, som de ønskede. Det blandede farmor sig ikke i. Men farmor styrede husholdningen og tålte ingen indblanding, slet ikke fra noget kvindeligt medlem af husstanden. Farmor havde den udmærkede egenskab, at hun favoriserede mændene. Alle mændene, også når mændene kun var drenge. Det var farmor, der suverænt smurte madpakker til husstandens mænd, ingen kæreste eller ægtefælle af hunkøn fik indpas i køkkenet. Det var også farmor, der lavede varm til alle. Hun var god til det, og hun var overordentlig sparsommelig, ikke nærig, men påpasselig, og hvis de unge kvinder fik indpas i køkkenet, var det ikke til at undgå, at de ruttede med noget. Farmor ruttede ikke; hun gemte margarinepapiret, når margarinen var brugt, for margarinepapiret kunne stadig anvendes til at smøre bagepladerne med, når farmor bagte sigtebrød. Jo, jo.

 

Far var familiens Benjamin, den sidstfødte af farmors børn. Far boede i den lille lejlighed på første sal fra 1939, da farmor flyttede ind i bungalowen. I 1947 flyttede min mor sammen med min far, og så boede de sammen på første sal. Mor var 20 år og ventede mig. Mor har ofte fortalt om, hvordan hun oplevede farmors velmente regime. Mor havde sine ejendele med fra Kalundborg, hvor hun var stuepige på Hotel Postgården. Ejendelene bestod udelukkende af en kommode og de personlige ting, hun havde i den. En dag var mor hjemmefra i et ærinde, og da hun kom tilbage til Dankvart Dreyersvej opdagede hun, at farmor havde været i kommoden og taget noget undertøj, som trængte til vask efter en menstruation. Sådan noget vaskede min mor naturligvis selv, men nu havde svigermor været i hendes sager (!) for at sørge for, at alt kom med i en storvask, hvilket selvfølgelig var rationelt og sparsommeligt. Men mor var chokeret og flov.

 

Senere kunne min mor og familiens andre kvinder more sig over farmor. Mor kunne sagtens få øje på farmors kvaliteter, men omtalte hende af til som FRU OLESEN, når hun ville henlede opmærksomheden på farmors herskesyge.

 

Jeg elskede min farmor og har meget at fortælle.