Antra som skolepige i Strenci.

Under vores besøg i Letland er vi altid en tur i provinsbyen Strenĉi. Strenĉi ligger i den nordlige del af Letland, tæt på grænsen til Estland.

Det er her, Antra er vokset op, og det er her, Antras mor bor.

Strenĉi ligger i et større skovområde. Det er ikke så bemærkelsesværdigt, for Letland er et skovland. Det særligt skønne ved Strenĉi er byens placering ved bredden af Gauja-floden. Om sommeren bader vi floden, og hver lørdag aften hele sommeren igennem er der såkaldte Estrada-arrangementer på en udendørsscene. Der spilles op til dans med gamle og nye schlagere, - de fleste i valsetakt.

Ved Gauja-floden i Strenci arrangeres det hvert år en tømmerflådnings-fest for at mindes den ikke så fjerne fortid, hvor man lod fældede tømmerstokke flyde ned ad floden til blandt andet Strenci, hvor der var et savværk. Tømmerstokkene var ledsaget af tømmerflådningsmænd, som sprang fra tømmerstok til tømmerstok, så de ikke satte sig fast i flodens brinker. Mænd, der flåder tømmer hedder ’plostnieki’ på lettisk. Antras mor bor tæt på Gauja-floden på en vej, der netop hedder ’Plostnieku iela’.

Når tømmerflådningsfesten er forbi, er der efter traditionen lørdagssejlads på floden. Lørdagssejladsen følger samme rute som tømmerflådningen, men foregår nu i en lille jolle, hvor der sidder en lille gruppe musikere, som spiller musikstykker, der er knyttet til Gauja-floden. Publikum står ved flodbredden i Strenci, og på afstand hører man musikken, som kommer nærmere og nærmere i sommernatten. Når jollen er nået frem til Strenci begynder estrada-musikken på den nærliggende friluftsscene.

 

Vi besøger altså Antras hjemby og benytter (og ofte på min opfordring – jeg kan ikke få nok) lejligheden til at blade i familiealbummet. Vi har lånt gamle fotografier med til Danmark for at scanne dem ind på pc’en for senere at lægge dem ind på vores hjemmeside.

I første omgang bliver det mig, der skal skrive tekst til de gamle billeder. Antra har ikke tid lige nu. Det er fint for mig, for min fantasi får medvind af at læse de gamle fotos.

 

Det ældste fotografi, der er knyttet direkte til Antras morfar, viser en mekanisk tærskemaskine. Morfar tærskede korn for bønderne på egnen sammen og for de penge, han tjente ved det, etablerede han senere sit savværk. Jeg har ikke før set sådan en mekanisk tærskemaskine og ved faktisk ikke, hvad sådan hedder på dansk.

Her følger fotografier af Strenĉi savværk, som Antras morfar etablerede i 1930’erne. Savværket blev konfiskeret af Sovjet under II. Verdenskrig. Savværket blev nedbrudt, og alle delene blev sendt ind i Rusland. Billedet her er fra 1937.

Jeg har interviewet Antras mor, Mara (Larionova). Hun fortæller:

 

 

”Da den røde arme kom til Strenĉi første gang i 1941, blev savværker konfiskeret af den Røde Arme. Det fremgår af et dokument, som Adams (red. Antras onkel) har.

Morfar blev opfattet som kulak, men slap for Sibirien, fordi Antras mormor var på talefod med kommunisterne, som manglede fødevarer. Mormor kunne skaffe og tilberede fødevarerne, bl.a. fra familiens gris og ko.

I årene fra 1944 og frem var der også lokale, lettiske kommunister i Strenĉi. Familien (Antras morfar og morfar) ventede i årene efter russernes tilbagekomst i 1944 på at blive deporteret, - de havde kufferter stående parat, så de med kort varsel kunne forlade hjemmet. Men som det fremgår, gik familien Grinberg fri. (red. Grinberg var morfars familienavn)

En familie på vejen Plostnieku iela, hvor mormor og morfar boede, og hvor Antra er vokset op, efter at hun var begyndt i skolen, blev deporteret.

Strenĉi var opsamlingssted for deportationer i egnen omkring Strenĉi”.

Det var en mor med 6 børn. Mormor smurte madpakker til børnene og fik det ordnet sådan, at de fik maden med på deportationstoget”.

I Antras familie var der ingen, der blev deporteret, men morfar blev altså defineret som en slags ’kulak’, en velhaver eller bare en småkapitalist, som formodedes at modarbejde Sovjetunionen.

Endnu et billede af savværket.

Vi ser savværket, men kan ikke få os til at mene, at det repræsenterer storkapitalen, vel?

På billedet herunder ser du et ungdomsbillede af Antra sammen med nærmeste familie.

tekst Max Suhr Olesen

Længst til venstre Antra i blue jeans, bag Antra fætter Ojars, Antras mor Mara, Antras onkel Adams, Antras moster Gaida og Adams kone Rita. Familiebilledet er taget ved floden Gauja, hvor tømmerflådningen sluttede.