08-01-2014

Lignelsen om brudepigerne

Tanker i tusmørket. Om at tænde lamper og finde koden. Søndag d. 8.december 2013.

 

Hvis han levede sammen med os lige nu, ville han sikkert forklare tingene for dig på en anden måde. For at gøre dig glad ville han fortælle om Himmerige. Hvad er Himmerige? ville du så spørge. Så ville han vise dig et videoklip om dyrebørn. Sådan her: I videoen ser man en lille kattekilling som leger med en megastor hund. Leger og leger. Ja, okay. Det er altså killingen, der leger. Den leger, at den er en farlig tiger, der angriber den kæmpestore hund ved at snige sig ind på den, springe på den, kradse den med sine skarpe kløer, og gøre alt muligt andet, som ser lidt halvsjovt ud. Og den store hund? Ja, se, den er tålmodig. Den ved nok, at killingen er et lille dyrebarn, og dyrebørn kan store hunde ikke lade være med at passe på. Hunden slikker den lille kattekilling, selvom den kradser.

 

Sådan er det med dyrene. De behøver ikke at spørge, om hvad Himmerige er, og hvordan man kommer ind i det. De ER derinde. Hele tiden. Dyrene er lige glade med, om det hedder Himmerige eller Guds Rige eller Paradis eller Edens Have. Det er forskellige ord for det samme, ville han forklare dig, når du havde set videoen.

 

Mennesker skal - og kan! - SELV gøre noget. Men hvad? Spørger du sådan, vil han fortælle dig en lignelse. For at forstå en lignelse skal du bruge en kode, ligesom sådan en kode, du bruger, når du logger ind på f.eks. Facebook.

 

Den lignelse, han fortæller dig i dag, handler om et bryllup ude på landet, et sted, der hedder Galilæa. Brudgommen skal komme fra en anden landsby, og når han kommet nær, skal der være nogle brudepiger, som skal lyse for ham med deres olielamper. Så ser det festligt ud, og inde i landsbyen, hvor bruden er, kan de se, at der er ved at ske noget, når pigerne har tændt lamperne.

 

Men nogen gange går og går tiden, uden at der sker noget. Så kan det være, at brudepigerne er faldet i søvn og slet ikke er klar med olielamperne. Og lige pludselig er brudgommen der, og så – lige med ét - forstår de, at tiden er gået, så de risikerer slet ikke at komme med til festen.

Sådan er det med Himmeriget. Lige med ét, er det der. Ja, og så er det nu, du skal have koden parat til lignelsen.

 

En god kode kunne være: LIGE NU

 

For sådan er det med alt, der handler om, hvordan man kommer ind i Himmerige eller Paradis eller Guds Rige, og så videre og så videre.

 

Voksne mennesker har det med altid at tænke på noget, der er sket i går. Eller hvis de ikke tænker på i går, så tænker de på i morgen. I morgen eller i overmorgen vil jeg virkelig, virkelig, virkelig give mig tid, siger de til sig selv, igen og igen. Og så er det med dem, som det er med brudepigerne. Lige pludselig – sådan opleves det – er tiden bare gået og gået, indtil den næsten er blevet helt væk.

Du er et barn. Eller du er en voksen. Børnene elsker videoklip med dyrebørn, for børnene er selv en slags dyrebørn.

 

Men faktisk har både børn og voksne brug for koden: LIGE NU

 

Henne i skolen kan du se, at en af dine klassekammerater er ked af det. Du ved, at du kan gøre noget. Bare ved at stille dig hen til den, der er ked af det. Skal du gøre det nu? Ja, siger han. For husk, at koden er: LIGE NU

 

Voksne kan lære af børnene, som er tættere på Himmeriget. Også de voksne skal huske koden: LIGE NU.

 

På dansk har vi et gammelt ord, som også kan være en brugbar kode: ÅRVÅGEN. For at forstå det der med Himmerige, skal du være årvågen. Du er årvågen, når du gør det gode LIGE NU.

Når du årvågen er Himmerige kommet dig nær.

 

Læs nu den gamle tekst:

Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Matt 25,1-13