Min mor har altid holdt særlig meget af sin bror, Peter. De to har holdt sammen hele livet, men mor har nu i flere år på grund af alderdomssvækkelse og sygdom været afskåret fra kontakt med omverdenen. (februar 2013).

Her ser du et foto af onkel Peter, som han så ud under et besøg hos Antra og mig i efteråret 2009.

Onkel Peter (Peter Mortensen) født 1929. I stuen på Tyentved i 2009.

Peter fortalte under besøget om nogle interessante episoder fra sit liv som aktiv fisker. Først en historie fra Det Baltiske Hav ud for Letland, hvor han var med på fiskeri som 20-årig.

Når vi i familien besøgte onkel Peter i Øster Hurup fik meget ofte stegt ål med kartofler og persillesovs. Stegte ål i mængder, som man kun kunne få det hos fiskehandler Peter Mortensen. På fotoet er Peter på besøg med min mors mand, Svend Erik, som døde nogle måneder senere (2010). Mor er ikke med, hun har siden 2008 været på plejehjem. Onkel Peter, Svend Erik og mor har holdt sammen i 40 år. Fotoet er fra Tyentved, og vi har lavet stegte karbonader med stuvede ærte og gulerødder. En sikker træffer hos Peter og Svend Erik, og vi kan også selv lide det.

Men nu fortæller Peter om dengang de fiskede ved Letland, og kutteren blev tvunget i havn i Riga.

”Jeg er født i 1929 ved Limfjorden. Mit barndomshjem var fattigt, vi var 10 søskende hjemme. Min far handlede med fisk, og min mor passede hjemmet.

 

Jeg gik i skole i syv år. Jeg begyndte som fisker lige efter 2. Verdenskrig. I slutningen af 1940’erne fiskede jeg fra Bornholm. Vi fiskede efter laks i Østersøen. Vi fiskede helt oppe i den Botniske Bugt, der var mange laks. Vi var på søen i 3 uger ad gangen. Det var om vinteren, der var fiskeriet bedst.

 

Engang fiskede vi tæt på den lettiske kyst. Jeg tror, det var i 1949. Når vi kom tæt på den lettiske kyst, blev vi fanget ind af russernes projektører. De var helt tossede. De russiske patruljebåde holdt skarpt øje med os.

 

Engang kom vi til at sejle ind på lettisk søterritorium. Nå, godt. Det var faktisk ikke et uheld, vi gjorde det med vilje. Så blev vi stoppet af en russisk patruljebåd. Vi var to fiskekuttere, og skipperen på den anden kutter var fræk over for russerne. Så blev vi bragt op og måtte sejle med ind til Riga.

 

Vi lå der i to dage. Vi fik ikke lov til at gå i land. Russerne holdt vagt på kajen med maskingeværer. Nå, men de russiske soldater var flinke over for os. Efter to dage fik vi lov til at sejle. Russerne kom om bord på kutteren og tog, hvad vi havde. Men vi havde ikke så meget. Jeg kan huske, at de tog vores æg. Så sejlede vi over på den anden side af havnen og fik brændstof på. Motorerne brugte petroleum. Havnen i Riga er faktisk en flod. Den hedder vist nok Daugava.

 

Den anden kutter fik ikke lov til at sejle. Det var den kutter, hvor skipperen var fræk. De måtte blive en uge i Riga, og der var en helvedes ballade, før de fik lov til at sejle hjem til Danmark.

 

Nu er Riga et frit land. Jeg ville gerne besøge Riga, men nu er jeg blevet for gammel, tror jeg.

 

Jeg har oplevet mange ting som fisker. Jeg har fisket i Atlanterhavet, helt op til Kola halvøen. Der fiskede vi torsk.

 

I 1959 fiskede jeg i Nordsøen. Så blev det stormvejr, og kutteren var ved at forlise. Vi drev rundt med kutteren, og jeg troede, min sidste time var kommet. Aviserne skrev om os."

Karakteristisk for Peter er hans gode humør. På billedet kan du se, at han har et smil på læberne, og har du som jeg kendt Peter godt, kan du HØRE hans latter. Latter er et dårligt ord. På jysk er det rigtige ord 'fliren'.

Onkel Peter fortalte også om engang, hvor han under en storm var ved at miste livet sammen med sine kammerater på fiskekutteren. Jeg lånte et udklip fra Jyllands Posten og har skrevet reportagen af.

 

J Y L L A N D S   P O S T E N

SØNDAG 13.DEC.1959

 

Velbeholden i Havn

Øverst til venstre ses den hjemvendte kutter ”Homeward”s 26-årige skipper Frank Poulsen i kutterens styrehus, hvis ruder er knust af de voldsomme søer, der ramte fartøjet under stormen i tirsdags. Derunder ”Homeward”s yngstemand Aksel med et stykke af bommen, der knækkede som en tændstik, da bølgerne vaskede ind over skibet. Nederst de to Esbjergfiskere Børge Christensen og Peter Mortensen om bord i ” Homeward” i samtale med kammerater fra Thyborøn, som straks efter kutterens ankomst strømmede til for at høre nyt om den farlige tur. Billedet til højre giver et indtryk af den hårde medfart, ”Homeward” har fået under decemberstormen over Nordsøen. Man ser bl.a. det lasede sejl, som ikke ville være i stand til at give kutteren styring, da den og dens mandskab var værst stillet under motorstoppet i tirsdags. Ved siden af ”Homeward” ligger kutteren L.220 ”Søren Sandholm”, der var med til at bugsere ”Homeward” den sidste strækning ind til Thyborøn.

 

DREV MED STORMEN I FIRE DØGN

Stærk Sø satte Motoren i Stå

 

Esbjerg-Kutteren ”Homeward” nåede i Går Thyborøn med uskadt Besætning. –Eftersøgningen af ”Stornoway” og ”Jytte” fortsætter i Dag med Assistance af Flyvere

 

Af proviant havde vi kun svesker tilbage på ”Homeward”, kutterens beholdning af petroleum var lige ved at slippe op, og vi var i det hele taget ikke ret meget værd, da den hurtigtsejlende svensker ”Noren” så os lørdag lidt før kl. 6. Det var meget mørkt, men vi havde tændt ild i en af madrasserne, og svenskeren fik heldigvis øje på blusset.

 

Men det værste under hele turen, var de minutter, der gik, før vi fik ”Homeward”s motor i gang på ny, efter at den tirsdag aften var blevet standset af en kæmpesø. Da stod nerverne på højkant. Motoren kom til sidst i gang igen, men var det ikke sket, så havde vi ikke stået her i Thyborøn!

 

Har intet set til de to forsvundne Kuttere

 

Sådan berettede i går eftermiddags en fra mandskabet om bord på Esbjerg-kutteren ”Homeward”, som en tid lang var eftersøgt sammen med de to forsvundne kuttere ”Stornoway” og ”Jytte”, men som trods alt kom i havn – med ødelagt radiosender, forslået og ramponeret, men flydende og med den fire mands besætning i behold.

”Homeward”s ejer, fiskeskipper Jens Enevoldsen, Esbjerg, fik ret i sin vedvarende påstand om, at ”Homeward” ville komme hjem med sit mandskab, og i Esbjerg er glæden over kutterens redning stor.

Men i denne glæde blander sig sorgen og uroen over, at man stadig er uden underretning om ”Stornoway” og ”Jytte”, af hvilke man trods fortsat omfattende eftersøgning i går ikke har fået noget virkeligt spor.

Håbet er ikke opgivet

 Heller ikke fra den hjemvendte ”Homeward” har man siden stormen set noget til de to forsvundne kuttere, og selv om håbet om at finde kutterne med besætningerne i live stadig ikke er opgivet, er ængstelsen efterhånden meget betydelig. Eftersøgningen fortsættes til vands og i luften i alt fald søndagen igennem.

De fire Esbjerg fiskerne, som på et vist tidspunkt forsvandt sammen med kutteren ”Homeward”, men som – stærkt forkomne og synligt påvirket af det, de havde gået igennem – kom i land i Thyborøn i går, er skipperen, den -----26-årige Frank Poulsen, Esbjerg, den 30-årige Peter Lund Mortensen Sædding, den 25-årige Børge Christensen, Esbjerg, og yngstemanden, som netop var stukket op i byen, da Jyllands-Postens medarbejder kom om bord på ”Homeward”, og på hvem kammerraterne kun kendte fornavnet Aksel. Han blev påmønstret umiddelbart før afrejsen, og er ikke fra Esbjerg.

 

To Lemvig-kuttere blev dirigeret til assistance

Om redningen kan i korthed siges, at man fra det 3500 tons store svenske skib ”Noren”, der var på vej til Göteborg, kl. 5,45 lørdag morgen ca. 70 sømil ude i Nordsøen på højde med Hanstholm fik øje på ”Homeward”s brændende madras, og at skibets kaptajn Persson straks gav meddelelse til Blåvands Radio om, at han ville tage ”Homeward” under bugsering. Over Blåvand Radio dirigeredes to kuttere, ”Sonja Jensen” og ”Søren Sandholm”, begge fra Lemvig, til assistance for ”Homeward”, så det svenske skib kunne blive afløst og genoptage sin kurs mod Göteborg. De to Lemvig-kuttere nåede ved middagstid ud til svenskeren og ”Homeward”, og derefter gik det støt og i fint vejr mod Thyborøn Havn.

 

Sejlede ud for 14 dage siden

Men hvad er der gået forud? Langskæggede og trætte og lidt fåmælte i hjemkomstens første bevægede minutter fortalte fiskerne fra ”Homeward” om meget hårde strabadser, de har været ude for under stormen over Nordsøen, og som de altså har delt med mandskaberne på en stor del af Esbjergs kutter-flåde.

På Jyllands-Postens henvendelse gav skipperen, Frank Poulsen følgende beretning:

-”Homeward” sejlede ud på fiskeri fra Esbjerg for ca. 14 dage siden, og fiskeriet, gik godt, indtil stormen begyndte, mens vi lå omkrig 59 grader nord.

Vi havde været lige på nippet til at vende næsen hjem mod Esbjerg, men derefter drev vi så i fire og et halvt døgn med stormen. Vi fik ret hurtigt sejlet ødelagt og en del over bords materiel slået i stykker, ligesom kutterens pram blev revet løs og forsvandt.

 

Har aldrig været ude for så langvarigt et Uvejr

 

- Hvor kraftig var stormen?

- Det var lidt vanskeligt for os at beregne, men vi var nok oppe på vindstyrke 10 – 11, og det er stærk storm. Men jeg har dog været ude for dem, der var værre, siger Frank Poulsen.

Derimod har jeg aldrig været ude for så langvarigt et uvejr. Det var stormens vedholdende pres, der gjorde det hele så uhyggeligt og farligt. Tirsdag aften kom den vældige sø, der satte ”Homeward”s motor i stå, og vi var da i en ganske nederdrægtig situation.

Vi forsøgte at kaste anker, men der var intet, der kunne holde til den voldsomme sø og stormen, og havde vi ikke fået motoren i gang, efter at vi med stort besvær havde fået den tørret, ville situationen være blevet mere end nederdrægtig. Den ville have været katastrofal.

 

Radioen blev fyldt med vand

Endnu en stor sø fik vi den følgende dag – hen mod onsdag aften. Den vaskede alt på kutteren igennem og fyldte radioen med vand, så vi hverken kunne sende eller lytte.

- Vidste De så ikke, at De var efterlyst, før De fik forbindelse med ”Norden” lørdag morgen?

- Jo. Vi fik rigget et nødapparat til, og på det kunne vi svagt høre, at man eftersøgte os sammen med ”Stornoway” og ”Jytte”, men vi kunne intet gøre for at meddele, at vi stadig flød. Vi fortsatte med at steame mod sydost, men vi mødte ikke et eneste skib, før vi i mørket fik øje på ”Noren”, og han heldigvis også på os.

 

Kun seks liter petroleum tilbage

 

- Hvis svenskeren nu ikke havde set ”Homeward”?

Så ville det ikke have været så godt, for vi havde kun seks liter petroleum tilbage på det tidspunkt, og det ville være ensbetydende med, at vi kort efter måtte drive for vejr og vind, eftersom jo også kutterens sejl var ødelagt af stormens rusken.

- Var De også ved at lide sult?

- Sult og sult – vi havde da nogle svesker tilbage, så vi var ikke død af sult lige med det samme, men drikkevandet var sluppet op, og det var værre end at mangle proviant. Der blev begejstring om bord, da vi lørdag morgen fik vand, proviant og cigaretter fra ”Noren”, efter at bugsertrossen var blevet anbragt, og nu, slutter Frank Poulsen, glæder vi os til at komme hjem og holde jul.

 

Færdig med at gå på Fiskeri om Vinteren

 

- Kulde og sult kan man endda tage, supplerer Børge Christensen skipperens beretning, men hele uhyggen og faren – vi glemmer det aldrig. Jeg har været fisker i otte år, men for mit vedkommende er det uigenkaldelig slut med at tage på fiskeri i de værste vintermåneder.

 

Fundet af materiel giver ikke grund til at drage slutninger

I spænding og spinkelt håb ventes der nu på efterretninger om Esbjerg-kutterne ”Stornoway” og ”Jytte”. Som nævnt i Jyllands-Postens reportage i går kan man ikke drageslutninger af nogen art på grundlag af det fund af materiel fra den eftersøgte ”Jytte”, som blev gjort ved Fair Isle. Så at sige alle de kuttere, der var til havs under stormen, har mistet redningsbælter, skanseklædning og lignende.

                      Det understreges af eftersøgningens ledelse i Esbjerg, at troen på, at man til sidst kan finde de to kuttere i behold, trods alt ikke er opgivet. Når ”Homeward” kunne komme hjem efter i så lang tid at have været savnet, har man lov at håbe, at også de to andre kuttere har klaret sig.

Der er endnu nogle kuttere fra det farvand, hvor eftersøgningen nu foregår, som ikke er nået tilbage til Esbjerg Havn, og der kan disse fremkomme oplysninger, som tænder nyt håb, selv om sandsynligheden derfor bliver mindre dag for dag.

 

Forgæves eftersøgning

I eftersøgningen i området omkrig Shetlandsøerne deltog i går foruden redningsskibene ”F.V. Mortensen” og ”Vestkysten” to maskiner fra Royal Air Force og den danske Catalina fra Karup Flyveplads. Sigtbarheden var så god, som man kunne ønske sig, og det var næsten vindstille, men trods disse næsten ideelle eftersøgningsvilkår så man intet til det forsvundne fartøj. Det er Esbjerg Fiskeriforenings hensigt at anmode om fortsættelse af flyveeftersøgningen i dag.

 

”Vestkysten” går hjem

Redningsskibet ”F.V. Mortensen” fra Esbjerg fortsætter eftersøgningen i dag, hvorimod redningsskibet ”Vestkysten” fra Thyborøn var nødt til at gå hjemover i går. Det har været i søen i otte dage og var ikke forberedt på en langtur. ”Vestkysten” vil på sin vej hjemover krydse sig frem til Thyborøn og afsøge farvandet. Samtidig er der fra kystradiostationerne i Danmark, Norge og England givet varsko til alle skibe om at holde udkik efter Esbjerg-kutterne.

Redningsskibet ”F.V. Mortensen” besluttede, da forholdene i aftes var så fordelagtige for en eftersøgning, at søge eftersøgningsområdet udvidet, så det kommer til at nå næsten helt op til den norske kyst. Under disse omstændigheder erklærede Royal Air Force sig indforstået med, at der igen i dag går maskiner på vingerne. En norsk flyvebåd har tilbudt at stille sig til rådighed for eftersøgningen søndagen igennem.

 

Drevet op langs den norske kyst?

”F.V. Mortensens” chef, kaptajn Fjelde, som er kontaktmand i eftersøgningens hovedkvarter i Esbjerg, udtalte i aftes til Jyllands-Posten, at årsagen til at eftersøgningsområdet er udvidet--- i østlig retning - er den omstændighed, at ”Homeward” blev fundet i en position 70 sømil vest for Hanstholm. ”Homeward”s kurs lader nemlig formode, at også de to forsvundne kuttere kan have været ud for Jylland, men er drevet op langs den norske kyst. Der findes fortilfælde, hvor jyske kuttere er drevet med stormen i flere døgn langs Norges vestkyst helt op til Egerø. Eftersøgningen i dag bliver meget omfattende med deltagelse af i alt fire flyvemaskiner.

Det stod endnu i aftes hen, hvor længe man i givet fald vil fortsætte eftersøgningen og altså også, om eftersøgningen vil blive helt eller delvis opgivet, såfremt den meget energiske indsats, der er planlagt til i dag, skulle slutte uden resultat.

 

Undsætning til ”Sonny” der mangler petroleum

Der vender som nævnt fortsat kuttere hjem fra eftersøgningsområdet til Esbjerg, men kutteren ”Sonny”, som var blandt de første efterlyste, og som senere blev iagttaget af en engelsk flyvemaskine, vil først nå Esbjerg Havn efter en længere forsinkelse. Det oplystes i aftes, at ”Sonny” 40 sømil til havs kun havde tre liter petroleum tilbage, og dette kvantum forslår næppe til mange sømil. En Esbjerg-kutter er gået til undsætning.

 

 

 

Måske faldt besøget sommeren 2009. I billedets baggrund står bagdøren åben med et fluegradin for.

Efter dette forlis gik Peter definitivt i land som fisker. År senere var han flyttet til Øster Hurup, hvor han havde en blomstrende fiskeforretning.

Max Suhr Olesen