Nr. Esterbølle, hvor vi bor, ligger nogle få kilometer fra slottet Gyldensteen. Slottet og godset Gyldensteen har præget - og præger - i høj grad den vestlige del af Nordfyns Kommune.

Her ses slottet Gyldensteen fra Gyldensteensvej.

Gyldensteen Slot sætter sit præg på egnen med store skovarealer samt et mere end 1000 hektar stort areal, som vender ud mod Kattegat, der hvor Kattegat går over i Lillebælt. Arealet, også kaldet Gyldensteens Strand, har i århundreder rummet en lavvandet fjord, et såkaldt øhav.

Jeg har til brug for Historisk Atlas skrevet om Gyldensteens Strand. Først dets inddæmningshistorie og den nuværende genopretning af naturen. Her er hvad jeg skrev på Historisk Atlas:

I 1871 blev øhavet ud for Gyldensteens strande inddæmmet.

Langs kysten af Nordfyn var der tidligere et øhav, som strakte sig fra Bogense og mod øst til Jersore og mod nord til Æbelø. Den sydlige halvdel af dette øhav blev i 1871 inddæmmet med diger. Herved blev næsten 1000 ha land indvundet fra havet eller sikret mod oversvømmelser. Samtidig forsvandt øerne Store og Lille Stegø, Lindholm og Langø.

 

Størstedelen af det inddæmmede land tilhørte Gyldensteen Gods, som gav navn til den centrale del af området Gyldensteens Inddæmmede Strand. Nærmest Bogense ligger Østre Enge, og længst mod øst ligger den tidligere havbugt Ore Inddæmmede Strand, syd for Jersore halvøen.

 

Bag digerne opstod der vidtstrakte enge, som skabte et livsgrundlag for landmænd og landarbejdere. Vandløbene fra baglandet blev ført igennem området omgivet af diger for at undgå oversvømmelser. Inddæmningerne blev kendte for deres dyreliv og ikke mindst landets største forekomst af overvintrende blisgæs.

 

Efter to digebrud, som medførte store oversvømmelser, forbedrede Gyldensteen Gods i årene omkring 1960 afvandingen af området med dræn, afvandingskanaler og to nye pumpestationer. Herved forsvandt engen, og næsten hele området blev til kornmarker. Det lavest liggende område, kaldet Reservatet, forblev et 95 ha stort naturområde med åbne vandflader og afgræssede enge.

Max Suhr Olesen

Arbejdssjakket under opførelsen af dæmningen i 1871.

 

 

Her ses et kort over det inddæmmede område, som det ser ud i dag.

Dæmningerne fra 1871 blev opført fra lokaliteten Store Stegø til Langø samt mod vest fra Store Stegø mod Lille Stegø, i retning mod Bogense. De lyseblå streger angiver, hvor de fremtidige dæmninger skal opføres, når de gamle dæmninger fra 1871 nedbrydes.

Naturgenopretningen.

Den påtænkte naturgenopretning omfatter et 616 ha stort område bestående af Gyldensteens Inddæmmede Strand, Reservatet i Ore Inddæmmede Strand samt de tidligere øer Lindholm og Langø. Det er Aage V. Jensens Naturfond, der ved opkøb har til hensigt at genskabe natur i de inddæmmede og afvandede områder samt at forbinde de eksisterende naturområder.

Skitse for genopretningen.

På den tidligere havbund i den vestlige halvdel af Gyldensteens Inddæmning ønskes genskabt en del af det tidligere øhav ved at fjerne diger og frilægge den lille ø Lindholm imellem Store Stegø og Langø. Herved skabes en ca. 215 ha stor lavvandet fjord mod syd ned til det høje terræn langs Gyldensteensvej.

Projektet forudsætter, at der etableres to nye diger henholdsvis på områdets øst- og vestside. Digerne skal forbinde det nuværende høje terræn. Det ene dige vil forløbe i en bue fra Store Stegø og mod syd langs østsiden af vandløbet Ålebækken til Gyldensteensvej. Det andet dige vil følge vestsiden af den nuværende vej til ejendommen Eriksholm på Langø. Endelig skal der etableres et dige langs nordsiden af Gyldensteensvej omkring udløbet af Ålebækken, hvor der også skal bygges en ny højvandssluse.

Digerne vil blive bygget højere end de nuværende diger, således at de er forberedt på fremtidige vandstandsstigninger i havet. Digerne og skrænten ind mod Gyldensteensvej sikres med sten mod erosion fra havet. Den nuværende pumpestation bliver fjernet. For at sikre beboerne på Store Stegø vil der i stedet blive etableret en lille pumpestation bag det nye dige nær Stegø Mølle.

Fjorden bliver lavvandet med vanddybder under 1 m.. Kun i den centrale del og i et smalt løb mellem Store Stegø og Lindholm vil der blive over 1 m dybt. I fjorden vil der være flere små holme. Der er også planer om at lade et stykke af diget mellem Langø og Lindholm stå tilbage som en lille ø.

Når pumpen bliver slukket, vil der opstå en fersk sø øst for det nye dige til Langø. Denne sø vil få afløb mod øst til det inddigede vandløb, Kragelund Møllebæk, som adskiller Gyldensteens Strand og Ore Strand. Søens vandspejl vil ligge tæt ved havniveau, og den vil blive op til godt 1 m dyb med store lavvandede områder, hvor der vil komme rørskov.

På Langø vil dræn blive afbrudt, og der vil blive skabt fugtige enge og græsoverdrev. Der vil dog fortsat være enkelte dyrkede marker med afgrøder, hvor de store flokke af gæs og svaner kan søge føde i vinterhalvåret. Skoven på øen vil med tiden udvikle sig til naturskov.

Reservatet vil blive bevaret som et naturområde med græssende kreaturer. Vandstanden i området kan reguleres ved at tage vand ind fra de omgivende vandløb. Reservatet vil derfor blive drevet med henblik på at opnå de bedste forhold for engfuglene.

Konsekvenser.

Projektet sikrer, at alle naboer får mindst den samme sikkerhed mod oversvømmelser og uændrede afvandingsforhold. Den eneste undtagelse er området omkring Ålebækken syd for Gyldensteensvej, hvor der kan komme større vandstandssvingninger, hvis højvandsslusen flyttes. Dette område tilhører sælgeren, Gyldensteen Gods. Alternativt vil Ålebækken kunne føres bagom det nye dige og ud til sit nuværende udløb vest for St. Stegø. Det betyder til gengæld, at der ikke bliver så god en udsigt ud over den nye fjord fra Gyldensteensvej.

Max Suhr Olesen

Det lyseblå areal er ferskvandsarealet. Bemærk, at der langs vejen fra Gyldensteensvej til Langø opføres en dæmning, som skal adskille den genoprettede fjorddel (mørkebå) og ferskvandsområdet (lyseblåt). De nye dæmninger opføres i 2013, og de gamle dæmninger fra 1871 sløjfes i 2014, når de nye dæmninger er stabile. Parkeringspladsen ved Langø er etableret (januar 2013)